Indlevering af Dåseringe.

Baggrund og formål

Indlevering af dåseringe. Inden vi kan indlevere dåseringe, så skal dåseringene først indsamles. Indsamlingen af dåseringe på Sjælland begyndte som et lille støtte initiativ fra mig til Projekt Dåseringe. Jeg startede med at modtage nogle ringe, som jeg selv kørte videre med til en anden. Det var til Miljø og energicentret i Høje Tåstrup. Det har i mellemtiden udviklet sig til et fællesskab, hvor mange bidrager med små handlinger, der tilsammen gør en stor forskel. Hver ring, der afleveres, er et symbol på omtanke og vilje til at hjælpe andre. Så derfor er jeg nu selv blevet et hoveddepot for Sjælland.

Praktisk indsamling.

Det er enkelt at være med. Du kan gemme ringene fra sodavands- og øldåser, samle dem i en kasse eller pose og aflevere dem til de lokale indsamlingssteder. På Sjælland lander dåseringene først hos mig – enten bliver sker der en indlevering af dåseringe hos mig, eller også kører jeg rundt og henter dem. Når de er testet eller rettere sorteret af Niels eller mig, så sørger jeg for at køre dem videre til Kronborg Metal.

Den sorteringsproces kan være omfattende afhængig af leveringens “renhed”.  Se meget mere om det på denne side her. 

Miljø og genbrug.

Ud over den sociale effekt i forbindelse med indlevering af dåseringe, så har projektet også en miljømæssig dimension. Aluminium er et værdifuldt materiale, der kan genbruges igen og igen uden at miste kvalitet. Ved at indsamle dåseringe reducerer vi spild og viser, at selv små dele kan indgå i en større cirkulær økonomi. Og den aluminium, som vi genanvender, skal ikke graves op af jorden.

Når ringene omsættes til værdi, går pengene til Prostheses Foundation i Thailand, som hjælper mennesker med at få benproteser. Det betyder, at en lille handling på Sjælland kan give et menneske på den anden side af kloden mulighed for at gå igen – et stærkt billede på global solidaritet.

Ofte stillede spørgsmål.

  • Hvor mange ringe skal der til for at gøre en forskel? – Hver eneste ring tæller, men når vi samler tusindvis, bliver effekten tydelig.
  • Kan man aflevere andre dele af dåsen? – Nej, kun ringene. Typisk beholder du selv dåserne, da der ofte er pant på.
  • Hvordan ved jeg, at pengene når frem? – Projektet samarbejder direkte med Prostheses Foundation, som dokumenterer resultaterne. Du kan se mere om det på denne side her. 

For at gøre det nemt at være med til indlevering af dåseringe, så skal de også være nemt at finde et sted at aflevere dine små poser med dåseringe. Netop derfor har jeg oprettet et oversigtskort. På kortet kan du finde flere praktiske informationer. Og på nogle af adresserne kan du også se et billede, som viser, hvor depotbestyren ønsker at indlevering af dåseringe eller poserne skal sættes.

Kortet viser lokale depoter på Sjælland – personer, der har tilbudt at modtage dåseringe i deres område. Når der er samlet en større mængde, kontakter depotbestyreren mig. Derefter aftaler vi, om jeg henter poserne, eller om bestyreren selv afleverer dem ved Bellahøj Kirke i Brønshøj (Frederikssundsvej 125A, 2700 Brønshøj), hvor jeg har mit hoveddepot.

Ved kirken kan du sætte dine poser under hjertestarteren på parkeringspladsen ved indgangen til kirkekontoret. Det kan gøres uafhængigt af kirkens åbningstid. Jeg sætter stor pris på, hvis du samtidig efterlader en lille besked om, hvem du er. For at markere indsamlingsstedet står der allerede en pose under hjertestarteren.

Indlevering af dåseringe kan ske i Bellahøj Kirke. De sættes under hjertestarteren i hjørnet ved glasgangen og vinduet.

Ved Bellahøj Kirke kan dåseringsdonorer aflevere deres poser med dåseringe under hjertestarteren ved kontorvinduet. Der står en lille pose under hjertestarten for at illustrere indsamlingsstedet.

Selvom kortet primært dækker Sjælland, er der også enkelte personer i udlandet, som bidrager, når muligheden opstår. En familie i Sverige kommer forbi cirka én gang om året med poser af dåseringe, og en mor med en søn i Italien medbringer dåseringe til Danmark et par gange om året. Disse personer har ikke faste depoter, men giver værdifulde bidrag, der til sidst finder vej til Bellahøj Kirke.

Du ser oversigtskortet herunder.